Kornet på halvfems dage

Baren i Kirkwall havde fem borde og en pejs. Døren gik ud til en gade af grå sten med katedralen for enden. Polly tog bordet nærmest varmen. "Må jeg se menuen?" spurgte hun. Kortet havde færre ting på, end hun havde ventet, og flere af dem var lokale.

"Kan du anbefale en god ret?" Værten var en hejre. Hun anbefalede bannocken med det samme. Bere er en byg, de har dyrket her i århundreder. Folk kalder den byggen på halvfems dage, fordi den modner hurtigt nok til en kort nordisk sommer. Malet til mel giver den en flad, mørk bannock.

"Har I vegetariske retter?" spurgte Polly. Hejren pegede på den samme linje på kortet. Bannock, smør og crowdie, den bløde ost, gårdene altid har lavet. Det samme korn kommer også til destilleriet under tårnet, som har kørt siden sytten hundrede og otteoghalvfems.

"Må vi bede om regningen?" sagde Polly, da tallerkenen var tom. Hejren tog sig god tid med den, hvilket er en kompliment. Udenfor var vinden faldet til det, øerne kalder vindstille. Polly gik op ad den grå gade mod den røde katedral.