De sidste to haver i Europa

På en grøn skråning over kysten voksede rækker af tebuske i pæne linjer ned mod havet. De så næsten så ordentlige ud som en tegning. Polly landede på en stenmur og kiggede ud. Dette er et af kun to steder tilbage i Europa, hvor der stadig dyrkes te, og det eneste, man kan besøge.

Gården begyndte i attenhundrede og treogfirs. Før det dyrkede øen appelsiner, men en sygdom dræbte appelsintræerne. Avlerne havde brug for noget nyt til den vulkanske jord, så de hentede teplanter og gamle engelske maskiner. Begge dele bruges stadig i dag, og det gør stedet til Europas ældste tegård.

Inde i den lille fabrik ruller og tørrer jernmaskiner på over hundrede år stadig bladene. Arbejderne plukker stadig de nyeste blade i hånden, fordi de yngste blade giver den bedste te. Der bruges ingen pesticider her, en regel avlerne har fulgt fra begyndelsen.

Polly gik langs en varm række teplanter. Bladene duftede som græs efter regn. Fem generationer af avlere havde passet denne bakkeside, én høst ad gangen.