Forsamlingen på skærene

Sejlturen ud til skærene tager kortere tid end beslutningen om at tage af sted. Klipperne stikker knap op over vandet. Grå sæler lå ud over dem alle sammen i de former, tunge dyr laver, når de er færdige med at svømme. De lavede ikke noget. Det er præcis, hvad et hvilested er. Om en uge eller to ville de første unger komme.

Polly valgte en han ude ved kanten. "Hvor mange er I i din familie?" spurgte hun. Det er et spørgsmål, der betyder noget på et pensionat og ingenting herude. Han tænkte langsomt over det. Alle på denne klippe, sagde han til sidst, og alle på den næste.

"Har du nogen brødre eller søstre?" Næsten helt sikkert, sagde han. Han havde ingen mulighed for at vide hvilke. Orkneyøerne får omkring toogtyve tusind gråsælunger om året. Det er mere end hver tiende gråsæl i live.

Polly prøvede en sætning. "Jeg vil gerne bruge tid sammen med min familie i dag." Det lød mærkeligt her. Så prøvede hun en anden. "Selvom vi bor langt fra hinanden, holder vi altid kontakten." Den er tættere på, sagde hannen, hvis det at holde kontakten kan betyde at komme tilbage og ikke sige noget.