Bygget af det, de havde

Kapellet på Lamb Holm er to militærbarakker sat sammen ende mod ende, hvilket er det første, alle bemærker, og det sidste, nogen husker. En opsynsmand var ved at låse op, da Polly kom, en rolig mand med en nøglering. "Hvad arbejder du med?" spurgte hun ham, og han sagde, at han åbnede dørene om morgenen, lukkede dem om aftenen og malede det op igen, som den salte luft tog i mellemtiden.

Indenfor forsvinder barakkerne. Italienske krigsfanger blev bragt hertil i nittenhundredefyrrerne for at arbejde på havbarriererne, og de bad om et sted at holde gudstjeneste. Det, de fik, var bølgeblik. Det, de lavede ud af det, var et hvælvet loft, et stenkor, et gitter af smedejern og en malet altertavle, og en af dem, en maler ved navn Domenico Chiocchetti, stod i spidsen for arbejdet.

"Hvad mangler du for at gøre arbejdet færdigt?" er det spørgsmål, lejren måtte besvare. De bad om cement og fik cement. Alt andet kom fra det, lejren var ved at smide ud. Gitteret er koldsmedet skrotjern. Lysestagerne er dåser fra corned beef. Stenen i koret er gipsplade, malet så omhyggeligt, at man må helt tæt på, før den indrømmer, hvad den er.

Opsynsmanden havde efterladt et lille håndværktøj i vindueskarmen. "Kunne du vise mig, hvordan man bruger dette værktøj?" spurgte Polly, og det gjorde han, og forklaringen gik hen over hovedet på hende første gang. "Kunne du forklare det igen?" Det gjorde han også. Så gik han tilbage til sin maling, og Polly kiggede op på et loft af fladt metal, der lader som om det buer, og som holder det bedrag fra hver eneste plads i rummet.