Ni øer, tre plader

Polly kom lavt ind over sort vulkansk klippe, hvor grønne marker løb ud til klintekanten, og tågen gled hen over runde bakker inde i landet. Dette var São Miguel, den største af Azorernes ni øer, alene i det nordlige Atlanterhav. Den salte luft blandede sig med våd jord og nyslået græs.

Øen findes på grund af en revne dybt under havbunden, hvor tre store plader langsomt maler mod hinanden. Nordamerika trækker den ene vej, Europa den anden, og Afrika presser fra syd. Varmen stiger op gennem sprækkerne, hvor de mødes. Hver ø her er bygget af ild og afkølet sten.

Næsten hver mark på São Miguel er kantet af en hæk af hortensiaer, blå, violette og somme tider sart lyserøde, så tætte at de ser malet ind i landskabet. Landmændene hentede planterne i Asien i det nittende århundrede, kun for at markere skel mellem markerne. Den vulkanske jord, rig på mineraler, gør kronbladene endnu dybere blå.

Længere inde i landet foldede grønne bakker sig om stille kedler, som Polly ikke kunne se fra kysten. Der steg svag damp op et sted derinde, tynde hvide tråde mod den grå himmel, og hun drejede mod højlandet.