The Octopus That Slipped Its Lock

In two thousand sixteen, staff at a small aquarium in New Zealand arrived one morning to a genuine mystery. One of their octopuses, an unremarkable looking creature named Inky, had vanished from his tank overnight. No glass had been broken and no alarm had sounded. He had simply gone, as if he had never been there at all.

I to tusind og seksten mødte personalet på et lille akvarium i New Zealand en morgen ind til et ægte mysterium. En af deres blæksprutter, et ret almindeligt udseende dyr ved navn Inky, var forsvundet fra sit bassin i løbet af natten. Ingen glas var blevet knust, og ingen alarm var gået. Han var simpelthen væk, som om han aldrig havde været der.

A search of the building eventually supplied the answer. Under cover of darkness, Inky had prised open the lid of his own tank, then dragged his body across the cold floor to a narrow drainpipe leading to the ocean. He squeezed inside, worked his way through several metres of tight metal piping, and slid out into open water. By sunrise, he was free.

En eftersøgning af bygningen gav til sidst svaret. I ly af mørket havde Inky vippet låget af sit eget bassin op og derefter trukket kroppen hen over det kolde gulv til et smalt afløbsrør, der førte ud til havet. Han pressede sig ind, arbejdede sig gennem flere meter snævert metalrør og gled ud i det åbne vand. Ved solopgang var han fri.

What makes the story remarkable is not just what Inky did, but what it reveals about how an octopus thinks. Octopuses rank among the most intelligent creatures alive, with roughly as many neurons as a dog. Most of those neurons sit not in the head but along the arms, so each arm operates with a degree of independence, almost as though it had a mind of its own.

Det, der gør historien bemærkelsesværdig, er ikke kun det, Inky gjorde, men det, den afslører om, hvordan en blæksprutte tænker. Blæksprutter hører til blandt de mest intelligente dyr, der findes, med omtrent lige så mange neuroner som en hund. De fleste af disse neuroner sidder ikke i hovedet, men langs armene, så hver arm fungerer med en vis grad af selvstændighed, næsten som om den havde sin egen vilje.

This intelligence turns up again and again in laboratories worldwide. Octopuses have learned to unscrew jar lids to reach food, solved multi step puzzles to retrieve a piece of crab from a locked box, and even recognised individual researchers by sight, squirting water at the ones they seemed to dislike.

Denne intelligens dukker op igen og igen i laboratorier verden over. Blæksprutter har lært at skrue låg af glas for at nå maden, løst flertrinsopgaver for at hente et stykke krabbe fra en låst boks, og de har endda genkendt bestemte forskere på synet og sprøjtet vand på dem, de tilsyneladende ikke brød sig om.

Even so, scientists still cannot fully explain how such intelligence arose. It evolved along an entirely separate branch of life, long before mammals existed, which is why meeting an octopus's mind feels like the closest thing on Earth to meeting an alien one.

Alligevel kan forskerne stadig ikke forklare fuldt ud, hvordan en sådan intelligens opstod. Den udviklede sig på en helt separat gren af livets træ, længe før pattedyrene fandtes, og det er derfor, det føles som det nærmeste, man kommer et møde med et fremmed sind her på Jorden, når man møder en blæksprutte.

Inky himself was never seen again. The aquarium eventually replaced him with another octopus, though this time they made sure the new tank would be considerably harder to escape from.

Inky selv blev aldrig set igen. Akvariet fik til sidst en anden blæksprutte i stedet, men denne gang sørgede de for, at det nye bassin var betydeligt sværere at flygte fra.