Why Your Map Would Be Wrong By Lunchtime

Your phone knows where you stand because it is, in effect, eavesdropping on clocks in space. Satellites broadcast the time, relentlessly, and your phone calculates its position from how long each signal took to arrive. It is, at bottom, a timing problem masquerading as a map.

Din telefon ved, hvor du står, fordi den i praksis aflytter ure ude i rummet. Satellitter udsender tiden, ustandseligt, og din telefon beregner sin position ud fra, hvor lang tid hvert signal har været undervejs. Det er, i bund og grund, et tidsproblem forklædt som et kort.

Here is the inconvenient detail. Those clocks do not tick at the same rate as the one on your wrist. Further from the planet's mass, time runs slightly faster; moving at speed in orbit pulls the rate the other way. The two effects fail to cancel out, and the satellites end up gaining roughly thirty eight millionths of a second every day.

Her er den ubekvemme detalje. De ure tikker ikke i samme tempo som det på dit håndled. Længere væk fra planetens masse løber tiden en anelse hurtigere; at bevæge sig hurtigt i kredsløb trækker tempoet den anden vej. De to effekter går ikke lige op mod hinanden, og satellitterne ender med at vinde omkring otteogtredive milliontedele af et sekund hver dag.

That sounds like nothing. It is not. Light travels about thirty centimetres in a billionth of a second, so an uncorrected error of that magnitude compounds into roughly ten kilometres of position error per day. Your blue dot would wander off the street, then off the town, before dinner. The clocks are therefore built, deliberately, to run at the wrong rate on the ground, so that they arrive at the right one once they reach orbit.

Det lyder som ingenting. Det er det ikke. Lys tilbagelægger omkring tredive centimeter på en milliardtedel af et sekund, så en ukorrigeret fejl af den størrelse vokser til omkring ti kilometers positionsfejl om dagen. Din blå prik ville vandre væk fra gaden og siden væk fra byen, inden aftensmaden. Urene er derfor bevidst bygget til at gå forkert på jorden, så de rammer det rette tempo, når de når kredsløb.