Polly Asks the Way

Polly had a theory that maps were for tourists, and the theory lasted exactly twenty minutes. The streets of the neighborhood curved like they were drawn freehand, every corner had the same bakery smell, and the library refused to appear. On a corner stood an owl with a folded newspaper, reading standing up the way only owls can. "Excuse me, one question. I think I am lost."

Polly havde en teori om, at kort var noget for turister, og teorien holdt i præcis tyve minutter. Kvarterets gader bugtede sig, som om de var tegnet på fri hånd, hvert hjørne duftede af det samme bageri, og biblioteket nægtede at dukke op. På et hjørne stod en ugle med en sammenfoldet avis og læste stående, som kun ugler kan. »Undskyld, et spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg kan finde vej.«

The owl lowered the newspaper with enormous patience. "Where is the library? I have been going in circles." It was not far, the owl explained; the problem was the fountain. Everyone turned the wrong way at the fountain. "To the right or to the left at the fountain?" Left, always left, and then nothing but street until the square. "Straight ahead until the square, okay! That sounds easy."

Uglen sænkede avisen med enorm tålmodighed. »Hvor er biblioteket? Jeg har gået i ring et stykke tid.« Der var ikke langt, forklarede uglen; problemet var springvandet. Ved springvandet drejer alle den forkerte vej. »Til højre eller til venstre ved springvandet?« Til venstre, altid til venstre, og derefter bare gade hele vejen til pladsen. »Lige ud til pladsen, okay! Det lyder nemt.«

It was easy, once someone said it out loud. The library appeared behind the square with its wide steps and its doors open, exactly where it had been all along. "Thank you very much! You have saved my afternoon." The owl waved the newspaper without looking up from the next page. Polly climbed the steps with a new theory: the shortest distance between two points is a good question.

Og det var nemt, så snart nogen sagde det højt. Biblioteket dukkede op bag pladsen med sin brede trappe og sine åbne døre, præcis der hvor det havde stået hele tiden. »Mange tak! Du har reddet min eftermiddag.« Uglen viftede med avisen uden at løfte blikket fra næste side. Polly gik op ad trappen med en ny teori: den korteste vej mellem to punkter er et godt spørgsmål.